Konflikten

"Morten og Camilla er kærester!", råbte Thomas højt så alle kunne høre det. Det var kun to dage siden Morten havde spurgt Camilla om de skulle være kærester, og allerede nu vidste alle andre det. Camilla blev lidt genert og rødmede, imens Morten fik skulderklap og highfives fra de andre drenge. Han følte sig lidt som kongen af gruppen, men det var ikke en ny følelse. Han havde trods alt kysset med mange af pigerne, og været kærester med et par stykker, men følelsen var helt ny for Camilla. Camilla ved faktisk ikke særlig meget om det at være kærester eller være sammen med drenge. Men hendes følelser når hun er omkring Morten, er noget hun ikke har prøvet før.

Da Ulla fik for øre at Morten og Camilla var kærester begyndte alarmklokkerne allerede at ringe. Morten var siden han kom i puberteten begyndt at gå meget op i piger, og vil gerne være i centrum og dominerende. Han har over flere gange kysset med forskellige piger, og efterfølgende såret dem ved ikke at tage konflikten og fortælle den pågældende pige, at han ikke finder hende interessant mere, men bare har fået en anden dreng til at sige det til hende. Han føler ikke spor omsorg for nogle af pigerne, og tænker ikke over de konsekvenser det kan medføre.

Det ringede endelig ud. Camilla havde stort set ikke set Morten hele dagen, kun lige et hurtigt glimt i frikvarteret så hun glædede sig til at komme i klub, hvor hun vidste han ville være. Det var lidt svært for hende at håndtere, fordi hun ikke kunne finde ud af om han undgik hende eller hvad der foregik. Det var lidt en forvirrende dag for Camilla og hun vidste ikke helt hvad hun skulle tro, så det var dejligt da Tine spurgte om de skulle følges over i klubben og om de skulle lave lektier sammen. Fornemmelsen af at andre følte omsorg for Camilla berørte hende meget, da hun ikke altid følte sig set derhjemme.

Da de to piger kom over i klubben var Camilla stadig spejdende efter Morten, men Tine, som godt vidste hvad Morten var for en fyr, fik hende til at slappe af ved at få hende til at grine. Tine havde heller ikke selv så mange venner, så det var en god relation for begge piger - Tine gav Camilla tryghed og viste omsorg for hende, og Camilla viste interesse i at bygge en relation til Tine.

De to piger gik stille og roligt i gang med lektierne med støtte fra medhjælperen i klubben. Der blev arbejdet fra pigernes side, men også grinet og hygget. Camilla syntes det var dejligt at tænke på noget andet end Morten, men hun udnyttede også hver eneste stille stund til at tænke på Morten og spekulere på, hvad han mon lavede. Til sidst blev det for meget for hende, og hun var nødt til at finde ud af hvad Morten lavede, før hun kunne samle sig om noget andet.

De første steder Camilla ledte var på boldbanen og i spillerummet, fordi hun vidste Morten ofte opholdt sig der. Der var ingen spor af Morten de steder, og hun måtte finde hjælp i sin søgen. Efter at have forhørt sig ved flere af de andre unge, fik hun opsnappet at Morten i skolen havde snakket med nogle af de andre drenge, om at han ville se en film, når han kom over i klubben. Camilla gik derfor hen imod biografen og åbnede døren ind til det mørke rum, hvor filmen kørte på storskærmen. Det var bare ikke filmen hendes fokus faldt på, men derimod Morten som sad i sofagrupperne og kyssede med Susanne. Følelsen af svigt ramte hende som et lyn og hun stormede ud og smækkede hårdt med døren mens tårerne løb ned af kinderne.

Ulla hørte døren smække og Camillas råben og skrigen og vidste at noget var galt. Ulla fandt Camilla på toilettet, hvor hun helt grædefærdig sad og var helt ude af sig selv. Ulla begyndte straks at trøste Camilla og vise hende at der var personer, som ville tage sig af hende. Ulla viser empati og giver tryghed ved at spørge ind til Camilla og hvad der er sket. Camilla fik forklaret Ulla situationen, hvad hun så Morten lave og at hun troede at når man var kærester kyssede man ikke med andre, hvilket Ulla bekræftede og anerkendte Camilla i ”at det gør man heller ikke”. Ulla var hele tiden anerkendende og lyttende overfor Camillas situation, da hun var klar over at nogle af drengene som går i klubben var begyndt at interessere sig meget for pigerne, men ikke vidste hvordan man skulle opføre sig når man var i et forhold.

Ulla vil have at Morten og Camilla får snakket ud om tingene i fællesskab med hende, så de kan få styr på de normer og værdier, som skal være på plads i et forhold. Derfor hentede hun Morten og satte sig udenfor på en bænk sammen med de to unge. Samtalen bar meget præg af at Morten ikke kunne sætte sig ind i Camillas sted og føle empati overfor hendes følelser. Han virkede ligeglad med hende, og sagde at hvis hun var utilfreds gad han ikke være sammen med hende. Ulla kunne fornemme at der skulle gøres noget ved konflikten, men metoden skulle være i form af 1-til-1-samtaler med Morten, da han ikke kunne tales til fornuft i selskab med Camilla, da han ikke var interesseret i at tabe ansigt ud ad til. Ulla ville dog gerne have at de unge bestemte sig for, om deres forhold skulle fortsætte eller om de skule gøre en ende på det. Morten virkede stadigvæk uinteresseret og da Camilla gav tydeligt udtryk for at hun var færdig med ham, var den ikke længere end det.

Ulla kunne dog mærke at Camilla var meget berørt over situationen, og ville gerne med det samme tag hånd om det, så hun ikke skulle gå alene med følelsen af det svigt resten af dagen. Hun tog hende derfor ind i et rum, og tog snakken omkring drenge og kærlighed generelt. Snakken hjalp Camilla utroligt meget, og deres relation blev stærkere af at Ulla drog en omsorg for Camilla, som hun ikke var vant til.

Den efterfølgende dag i klubben, tog Ulla, Morten til side og ville have en snak om de normer og værdier, som ligger i kærlighedsbegrebet. Ulla forsøgte at gøre Morten opmærksom på hvordan hans handlinger kan såre andre, og at man er nødt til at tage ansvar overfor det. Morten hørte ikke rigtig efter, og Ulla fornemmede på ham, at det ikke rigtig ville bide på, men hun kunne dog se at han ikke så så ligeglad ud som i går, men at han så mere trist ud. Ulla spurgte om han havde fortrudt at han havde kysset med Susanne, og om han kunne se at det han havde gjort, havde såret Camilla meget. Morten så ned og sparkede lidt til jorden, han vidste ikke hvad han skulle svare, da han ikke ville tabe ansigt til Ulla. Ulla kunne se at hun på en eller anden måde havde trængt igennem til Morten og at han inderst inde godt kunne se det forkerte i hans handling. Hun overvejede stadig at indkalde Mortens far til en samtale omkring Mortens adfærd og relationer til piger.

Præsentation

'Herfra min verden går' - Persongalleri

Vores praksisfortælling involverer hovedsageligt 3 personer. Pigen Camilla på 14 år, som ikke altid har haft det lige nemt. Hun er født i et social belastet hjem, hvor hun aldrig har kendt til hendes far, som forlod hendes mor lige efter fødselen. Dette har påvirket moderen i en sådan grad, at hun har udviklet et alkohol misbrug, som kommer mest til udtryk i hendes hårde perioder. Camilla er derfor kommet i en ressourcemærsigt stærkere familie, som dog også selv har andre børn, hvilket gør at Camilla ikke altid får den opmærksomhed, som hun kræver. Hun er for nyligt kommet i puberteten, og har af og til problemer i skolen med at kunne håndtere situationer involverende drenge, sex og kærlighed generelt.

Drengen i vores fortælling hedder Morten. Morten er 15 år og er fra fødselen ramt af en middelsvær retardering, som giver ham indlæringsvanskeligheder. Dette frustrerer ham ekstremt meget, og han kan være dårlig til at tackle disse situationer, hvor tingene går imod ham. Han er en stærk og robust dreng, som kan sætte sig i respekt overfor de andre drenge i klassen. Han er også begyndt at interessere sig meget for piger, sex og kærlighed og pigerne kan som regel lide Morten. Hans problem i den sammenhæng er at han sårer mange ved de ting han gør, og ikke tænker på de konsekvenser hans handlinger kan få. Hans far havde også mange skiftende kvinder, og dette har smittet af på Morten og hans forhold til kvinder.

Dette er de to unge, som fortællingen tager udgangspunkt. Pædagogen i historien hedder Ulla. Ulla er en gift kvinde på 48 år, hun har to voksne børn som begge bor ude. Som 23 årig blev hun uddannet som pædagog og valgte at arbejde i en almindelig børnehave efterfølgende. Hun har siden hun var 30 år, dog arbejdet inden for specialområdet, hvor hun har været pædagog på den nævnte institution.

Ulla går ind for den anerkendende pædagogik, hvor hun ligger meget vægt i god kommunikation, sammenhold, gensidig respekt og et godt miljø i klubben. En af Ullas stærke sider er at hun er god til at skabe relationer til de unge, hvilket indebærer at de unge er glade for hende, da hun er forstående og nem at gå til. Derudover mener hun at det er vigtig at få snakket om tingene og få løst konflikterne i klubben, det er dog ikke alle de unge der synes lige godt om dette, samt har en støtte hjemmefra. Den manglende støtte fra hjemmet og interessen fra de unge kan være med til at gøre jobbet/konfliktløsningerne udfordrende. 

Ros og anerkendelse

Her har vi fundet et klip, hvor vi hører om fem gode råd til ros og anerkendelse i det daglige arbejde.

                              

Derudover har vi fundet en tekst som handler om hvad forskellen er på ros og anerkendelse og hvordan man har brug for anerkendelse. 

http://www.godtarbejde.dk/ros_og_anerkendelse/Tre_skarpe_til_eksperten.aspx

'Herfra min verden går' - Tid/Sted

Vores institution ligger i forbindelse med en folkeskole. Den er dog ikke som mange andre folkeskoler, da der i tilknytning til den almindelige skole også er en specialafdeling. Her går børn og unge fra alderen 6 år og helt op til 18 år. De er inddelt i klasser, som er sat sammen ud fra deres alder og diagnoser.  De unge er primært diagnosticeret med generelle handicap, dvs. ADHD, Downs Syndrom og sociale problemer.

   Specialafdelingens klasseværelser ligger på en gang for sig, og de holder sig også i undervisningen for sig selv, adskilt fra den almindelige folkeskole. I frikvartererne er de dog samlet ude i den almindelige folkeskoles skolegård, og indgår i fællesskabet med skolens andre elever - dog holder de sig typisk for sig selv i skolegården.

   Klasselokalerne i skolen ligner almindelige klasselokaler med undtagelse af indretningen. Det er en specialskole, og derfor bliver der brugt piktogrammer til at illustrere skoleskema og aktiviteter. Eleverne er har også 'stationer' ude langs væggen, hvor de har deres eget bord, som kan afskærmes til begge sider, hvis nødvendigt. Efter endt undervisning går eleverne i klub/SFO i institutionen Solstrålen, hvor vores praksisfortælling tager udgangspunkt.

   Vores institution er et slags fristed for de unge i alderen 13-18 år. Der kan foregå mange aktiviteter i klubben - de kan spille PlayStation, se film i biografen, spille spil og få hjælp til lektier. Det er deres sted, hvor de kan danne relationer mellem hinanden udenfor skolens rammer.