"Morten og Camilla er
kærester!", råbte Thomas højt så alle kunne høre det. Det var kun to dage
siden Morten havde spurgt Camilla om de skulle være kærester, og allerede nu
vidste alle andre det. Camilla blev lidt genert og rødmede, imens Morten fik
skulderklap og highfives fra de andre drenge. Han følte sig lidt som kongen af
gruppen, men det var ikke en ny følelse. Han havde trods alt kysset med mange
af pigerne, og været kærester med et par stykker, men følelsen var helt ny for
Camilla. Camilla ved faktisk ikke særlig meget om det at være kærester eller
være sammen med drenge. Men hendes følelser når hun er omkring Morten, er noget
hun ikke har prøvet før.
Da Ulla fik for øre at Morten og
Camilla var kærester begyndte alarmklokkerne allerede at ringe. Morten var
siden han kom i puberteten begyndt at gå meget op i piger, og vil gerne være i
centrum og dominerende. Han har over flere gange kysset med forskellige piger,
og efterfølgende såret dem ved ikke at tage konflikten og fortælle den
pågældende pige, at han ikke finder hende interessant mere, men bare har fået
en anden dreng til at sige det til hende. Han føler ikke spor omsorg for nogle
af pigerne, og tænker ikke over de konsekvenser det kan medføre.
Det ringede endelig ud. Camilla havde
stort set ikke set Morten hele dagen, kun lige et hurtigt glimt i frikvarteret
så hun glædede sig til at komme i klub, hvor hun vidste han ville være. Det var
lidt svært for hende at håndtere, fordi hun ikke kunne finde ud af om han
undgik hende eller hvad der foregik. Det var lidt en forvirrende dag for
Camilla og hun vidste ikke helt hvad hun skulle tro, så det var dejligt da Tine
spurgte om de skulle følges over i klubben og om de skulle lave lektier sammen.
Fornemmelsen af at andre følte omsorg for Camilla berørte hende meget, da hun
ikke altid følte sig set derhjemme.
Da de to piger kom over i klubben var
Camilla stadig spejdende efter Morten, men Tine, som godt vidste hvad Morten
var for en fyr, fik hende til at slappe af ved at få hende til at grine. Tine
havde heller ikke selv så mange venner, så det var en god relation for begge
piger - Tine gav Camilla tryghed og viste omsorg for hende, og Camilla viste
interesse i at bygge en relation til Tine.
De to piger gik stille og roligt i gang
med lektierne med støtte fra medhjælperen i klubben. Der blev arbejdet fra
pigernes side, men også grinet og hygget. Camilla syntes det var dejligt at
tænke på noget andet end Morten, men hun udnyttede også hver eneste stille stund
til at tænke på Morten og spekulere på, hvad han mon lavede. Til sidst blev det
for meget for hende, og hun var nødt til at finde ud af hvad Morten lavede, før
hun kunne samle sig om noget andet.
De første steder Camilla ledte var på
boldbanen og i spillerummet, fordi hun vidste Morten ofte opholdt sig der. Der
var ingen spor af Morten de steder, og hun måtte finde hjælp i sin søgen. Efter
at have forhørt sig ved flere af de andre unge, fik hun opsnappet at Morten i
skolen havde snakket med nogle af de andre drenge, om at han ville se en film,
når han kom over i klubben. Camilla gik derfor hen imod biografen og åbnede
døren ind til det mørke rum, hvor filmen kørte på storskærmen. Det var bare
ikke filmen hendes fokus faldt på, men derimod Morten som sad i sofagrupperne
og kyssede med Susanne. Følelsen af svigt ramte hende som et lyn og hun
stormede ud og smækkede hårdt med døren mens tårerne løb ned af kinderne.
Ulla hørte døren smække og Camillas
råben og skrigen og vidste at noget var galt. Ulla fandt Camilla på toilettet,
hvor hun helt grædefærdig sad og var helt ude af sig selv. Ulla begyndte straks
at trøste Camilla og vise hende at der var personer, som ville tage sig af
hende. Ulla viser empati og giver tryghed ved at spørge ind til Camilla og hvad
der er sket. Camilla fik forklaret Ulla situationen, hvad hun så Morten lave og
at hun troede at når man var kærester kyssede man ikke med andre, hvilket Ulla
bekræftede og anerkendte Camilla i ”at det gør man heller ikke”. Ulla var hele
tiden anerkendende og lyttende overfor Camillas situation, da hun var klar over
at nogle af drengene som går i klubben var begyndt at interessere sig meget for
pigerne, men ikke vidste hvordan man skulle opføre sig når man var i et
forhold.
Ulla vil have at Morten og Camilla får
snakket ud om tingene i fællesskab med hende, så de kan få styr på de normer og
værdier, som skal være på plads i et forhold. Derfor hentede hun Morten og
satte sig udenfor på en bænk sammen med de to unge. Samtalen bar meget præg af
at Morten ikke kunne sætte sig ind i Camillas sted og føle empati overfor
hendes følelser. Han virkede ligeglad med hende, og sagde at hvis hun var
utilfreds gad han ikke være sammen med hende. Ulla kunne fornemme at der skulle
gøres noget ved konflikten, men metoden skulle være i form af 1-til-1-samtaler
med Morten, da han ikke kunne tales til fornuft i selskab med Camilla, da han
ikke var interesseret i at tabe ansigt ud ad til. Ulla ville dog gerne have at
de unge bestemte sig for, om deres forhold skulle fortsætte eller om de skule
gøre en ende på det. Morten virkede stadigvæk uinteresseret og da Camilla gav
tydeligt udtryk for at hun var færdig med ham, var den ikke længere end det.
Ulla kunne dog mærke at Camilla var
meget berørt over situationen, og ville gerne med det samme tag hånd om det, så
hun ikke skulle gå alene med følelsen af det svigt resten af dagen. Hun tog hende
derfor ind i et rum, og tog snakken omkring drenge og kærlighed generelt.
Snakken hjalp Camilla utroligt meget, og deres relation blev stærkere af at
Ulla drog en omsorg for Camilla, som hun ikke var vant til.
Den efterfølgende dag i klubben, tog Ulla, Morten til side og ville have en snak om de normer og værdier, som ligger i kærlighedsbegrebet. Ulla forsøgte at gøre Morten opmærksom på hvordan hans handlinger kan såre andre, og at man er nødt til at tage ansvar overfor det. Morten hørte ikke rigtig efter, og Ulla fornemmede på ham, at det ikke rigtig ville bide på, men hun kunne dog se at han ikke så så ligeglad ud som i går, men at han så mere trist ud. Ulla spurgte om han havde fortrudt at han havde kysset med Susanne, og om han kunne se at det han havde gjort, havde såret Camilla meget. Morten så ned og sparkede lidt til jorden, han vidste ikke hvad han skulle svare, da han ikke ville tabe ansigt til Ulla. Ulla kunne se at hun på en eller anden måde havde trængt igennem til Morten og at han inderst inde godt kunne se det forkerte i hans handling. Hun overvejede stadig at indkalde Mortens far til en samtale omkring Mortens adfærd og relationer til piger.
Den efterfølgende dag i klubben, tog Ulla, Morten til side og ville have en snak om de normer og værdier, som ligger i kærlighedsbegrebet. Ulla forsøgte at gøre Morten opmærksom på hvordan hans handlinger kan såre andre, og at man er nødt til at tage ansvar overfor det. Morten hørte ikke rigtig efter, og Ulla fornemmede på ham, at det ikke rigtig ville bide på, men hun kunne dog se at han ikke så så ligeglad ud som i går, men at han så mere trist ud. Ulla spurgte om han havde fortrudt at han havde kysset med Susanne, og om han kunne se at det han havde gjort, havde såret Camilla meget. Morten så ned og sparkede lidt til jorden, han vidste ikke hvad han skulle svare, da han ikke ville tabe ansigt til Ulla. Ulla kunne se at hun på en eller anden måde havde trængt igennem til Morten og at han inderst inde godt kunne se det forkerte i hans handling. Hun overvejede stadig at indkalde Mortens far til en samtale omkring Mortens adfærd og relationer til piger.