fredag den 28. februar 2014

En lille praksisfortælling


En opremsning: 

To drenge sidder og spiller kort. De sidder inde i stuen på en sofa. De sidder og spiller fisk, hvor den ene fører med flere stik end den anden. Efter noget tid vinder drengen der førte. Han jubler og den anden dreng bliver sur. Han bliver sur, bander og i raseri begynder han at bide sig selv i armen.  Den sure drengs far kom hen til dem på sofaen, han siger at han ikke må bide sig selv i armen, selvom han tabte. Dan anden dreng forslår de spiller igen, hvor den sure dreng bliver glad og så tager de et nyt spil.

En praksisfortælling:

Det er lørdag aften til en familie fødselsdag, hvor Mathias og Alexander sidder på sofaen og spiller kort i farmor og farfars stue. Det er kortspillet fisk de sidder og spiller sammen, hvor de glad sidder og hygger sig, bare de to. Mathias har flest stik og fører af den grund, så han er rigtig glad, hvor Alexander er lidt træt af han er ved at tabe. Efter noget tid kommer der jubel fra Mathias, han har vundet hele spillet og er rigtig glad. Alexander som er Autist, reagere derfor meget aggressiv og sur over at han har tabt i kortspiller, hvorefter han bliver sur og begynder at bide sig selv i armen af raseri. Da Alexanders far hører og ser at han bliver sur, kommer han hen til dem og får sagt til Alexander at han ikke må bider sig selv i armen, selvom han har tabt spillet. Så da Mathias ser at Alexander er blevet sur og ked af det, forslår han om de ikke skal spille et nyt spil så Alexander kunne vinde. Alexander køler ned og bliver glad over at Mathias gerne vil spille med ham igen. 

Praksisfortælling


Opremsning:

2 drenge snakker sammen under madpakkerne. De forslår for pædagogen at de skal snakke om noget. De snakker om en situation, der skete hjemme ved en af drengene. Drengene indlever sig i historien. Til sidst skal de lige blive enig om at det bare var sjov.

Praksisfortælling:

Det var en torsdag formiddag. Tobias og Simon spurgte pædagogen, om de ikke skulle finde på noget at snakke om, imens de spiste deres madpakker. Tobias sagde ”Simon kan du huske den gang du var hjemme ved mig, da tyven kom?” Det kunne Simon godt. Pædagogen iagttog drengene, for at høre hvordan historien ville udvikle sig. 
Hvorefter Tobias forsatte: ”Simon så var det, at vi løb ind på mit værelse og hentede vores skydere, så vi kunne fange tyven” Simon nikkede og var enig med Tobias. Pædagogen spurgte nysgerrigt ”Jamen drenge var I ikke bange for tyven” Hvorefter de kiggede på pædagogen og sagde i kor ”Neeeeej, vi havde jo vores skydere”. 
Historien forsatte og Simon fortalte at de ledte i hele huset efter tyven, men de kunne slet ikke finde ham. Som Tobias sagde ”Han var bare helt væk”, da historien er ved at tage sin ende skulle Simon dog lige være sikker på, at historien bare var for sjov, ved afsluttende at spørger ”Tobias, det er da bare for sjov ik?. Der var slet ik nogen tyv?”. Tobias kiggede på ham og nikkede.    

En vendepunkts-succes-og-følelsesorienteret praksisfortælling


En ganske almindelig tirsdag morgen udvikler sig til en dag jeg sent glemmer. Jeg har i et halvt års tid været kørselsledsager på en pige som lider af epilepsi. Hendes anfald kan varierer i intensitet, men normalt har hun ikke anfald om morgenen når vi kører i taxi. Jeg er overvågende omkring hvad hun foretager sig i taxien, men det virker helt normalt.

Vi ankommer til skolen til sædvanlig tid kl. 8, og går ind på skolen sammen. Hun går og synger lidt og virker frisk. Da jeg kommer ind på skolen sætter vi os på en bænk og venter på de andre børn fra klassen ankommer så vi kan gå ned i klassen i samler flok.

Vi sidder og snakker stille og roligt, da hun lige pludselig går i krampe og bliver ramt af et anfald. Jeg tænker ikke videre over det og behandler hende, som jeg ville gøre normalt. Under behandlingen kommer en af lederne på skolen forbi, og jeg vil gerne vise ham, hvordan hendes anfald er, da jeg tænker jo flere som kender hende, jo flere kan være opmærksomme på hende, da hendes anfald kan virke ubehagelige for uvidende. Vi kigger på hende, og snakker lidt videre, da hun pludselig forsvinder fuldstændig i blikket. Hun vender der hvide ud af øjnene og får fråde om munden. Dette er den værste type anfald hun kan rammes af, og får hurtigt lagt hende ned. Hun er helt fjern, og ligger på bænken og spjætter. Jeg kan mærke på mig selv, at 'nu gælder det sku'. Jeg har ikke prøvet denne type anfald før, men ved heldigvis hvordan det skal behandles. Jeg kan mærke hvordan mit fokus retter fuldstændig ind på hende, og alt andet bliver lukket ude. Jeg griber fat i hendes skoletaske, finder hurtigt den rigtige medicin frem og sprøjter væsken i munden på hende, så hendes slimhinder kan optage medicinen hurtigst muligt. Hun spjætter lidt mere, og falder herefter i en dyb søvn. Stille og roligt får jeg styr på situationen og bærer hende ned i klasseværelset og lægger hende på sofaen. Mit hjerte banker stadigvæk en del, men det beroligende mig at se hun sover.

Efterfølgende får vi snakket om situationen i mit team, og jeg kommer stille og roligt til mig selv. Jeg får også ringet til forældrene og får forklaret dem det som skete. Jeg kan mærke de er glade for at jeg ringer, og det skaber tryghed. Det er ikke unormalt for pigen og hendes forældre, da hun har disse anfald af og til, men for mig var det en dag som forandrede mange ting.

En fortælling fra en børnehave

Opremsning af fortællingen:
Der er fastelavn i børnehaven. Maria er klædt ud som en hvid prinsesse, og kan slet ikke vente med at de skal udenfor og slå katten af tønden. Alle børnene er klædt ud, og de venter alle spændt på at en af de voksne kommer med tønden. Da den endelig kommer, stiller alle børnene sig op i en lang række. Maria står midt i køen med sit bat. Da det endelig bliver hendes tur, slår hun så hårdt til tønden som hun overhovedet kan, men uden der skete det store, og hun må stille sig i kø igen. Tønden er nu slået halvt i stykker da det bliver hendes tur igen. Hun slår endnu et hårdt slag til tønden, og hun får den slået ned. Maria bliver kåret som dronning, og får en fin krone på hovedet.

Praksis fortælling - uddybende:
Der er fastelavn i børnehaven, alle glæder sig til at de skal slå katten af tønden. Især Maria glæder sig, hun har ikke tænkt på andet hele ugen, og er klædt ud som en hvid prinsesse. Alle de andre børn er også klædt ud, og lever sig rigtigt ind i deres udklædningsrolle. Da de endelig skal til at slå katten af tønden, jubler de alle sammen, og slåsser nærmest om at komme forrest i køen. Maria kommer til at stå i midten i køen. Alle råber og skriger af jubel når de skal slå. Da det bliver Marias tur, er hun meget stille, men slår alligevel alt hvad hun kan, uden det store held, hun stiller sig i kø igen. Da det bliver Marias tur igen, er tønden halvt slået i stykker, og hun har mange sommerfugle i maven. Hun slår så hårdt hun kan igen, og hun vælter tønden ned. Maria jubler og griner, hun bliver kåret som dronning og får en fin krone på hovedet. De andre råber hurra og er rigtig glade over at de må få slik i børnehaven.

TGIF

erdetfredag.dk

Besøg siden, hvis du skulle være i tvivl - for det er FREDAG!

God weekend